Bil og udstyr Oplevelser Natur Rejsetips Links Billedgalleri Hvem er jeg Start
Bilen

En kraftig firehjulstrækker er nødvendig ved kørsel i det indre Island ad fjeldruterne. Det er et vanskeligt terræn og der i de fleste tilfælde kun tale om jeep-spor. Sporene er fyldt med sten og klippestykker, så bilen skal kunne tåle meget og frihøjden skal være stor. 

Den skal være forsynet med terrændæk og da der ofte springer sten og små klippestykker op fra "vejen" er det nødvendigt at beskytte lygterne og meget afgørende - beskytte køleren. Derfor skal der monteres gitter foran lygter og køler.  

Derudover bør den være forsynet med undervogns-beskyttelsesplader.

En god ide er at have monteret et elektrisk spil, som gør det muligt at trække bilen fra af forhindringer og som sikkerhed når man passere elvene.

Det er desuden en god ide at få monteret snorkel, da man nogle gange kan komme ud for at floden er så dyb at vandstanden går op over luftindtaget og hvis der kommer vand ind her er man i store problemer, for bilen skal på værksted, i værste fald skal den have en "ny" motor. Det kan også at der er stærk strøm som får vandet til at skylle over fronthjælmen, så derfor snorkel hvis man vil være "på sikker grund".

"Vejbelægning"

Flod skal passeres

Gennem sne

Så derfor:

Da man skal igennem sand- og askeområder, eventuelt gennem sne samt krydse floder uden broer, er det nødvendigt at  bilen er forsynet med differentialespær. Så kører bilen  selv om den kun har fat med et hjul. 

Af hensyn til floderne skal luftindtaget  sidde højt - en god ide er en snorkel som giver større sikkerhed ved kørsel gennem dybe elve - og det elektriske system skal være indkapslet.

Til top            Til bil og udstyr        Til Start side